Hånden på hjertet - er du en taler eller en tænker?

v/ Christina Høyer, ZFOKUS

Af og til kan man føre en samtale, og med det samme fornemme, at den ikke bærer frugt.
Det kan være et spørgsmål om at rytmen i samtalen ikke er særlig god: Du taler meget, din samtalepartner er uhyggeligt fåmælt. Eller måske er du rigtig omhyggelig med at opsummere en sag, og din samtalepartner ligner en, der ikke har fattet en bjælde af, hvad du har sagt. (Og det var måske endda hans sag, du opsummerede.)

Forklaringen kan findes i at mennesker, groft sagt, findes to samtale-typer:
Taleren
Tænkeren
- og de to typer kan have rigtig, rigtig svært ved at forstå hinanden.

Er du en taler?
Tag lige tid til at overveje hvilken type, du tilhører: Kan du godt lide en ord-rig samtale – og bliver du ikke forvirret over at andre afbryder dig eller broderer videre på det, du lige har sagt, så er du en taler. Du starter sætninger før du har overblik over hvordan du vil slutte dem – velvidende, at du nok skal komme frem til pointen, når den kommer. Du får måske endda lyst til at tale i munden på den, der taler, så snart du har forstået, hvad det er han eller hun vil frem til. Ja, måske har du faktisk også en det-kender-jeg- godt-historie lige i ærmet, som du gerne vil af med.

For taleren har det at føre en samtale, en stærk social funktion. At samtale er at tale sammen - og det betyder i den forbindelse en hel masse ord fra begge sider. Hører man to udprægede talere i en samtale, kan man sagtens få det indtryk, at denne samtale allermest handler om, som en af mine kursister sagde det forleden, at fylde luften med ord. To vante talere afbryder hinanden, afslutter hinandens sætninger eller taler i munden på hinanden – helt uden problemer. Stilhed er forbudt - det bliver nærmest anset for et faresignal.

Er du en tænker?
Holder du derimod af at skabe dig et indre overblik, før du taler? Og hader du at blive afbrudt midt i en sætning, er du sandsynligvis en tænker. Gruppen er kendetegnet ved at nyde pauser i talestrømmen – for pauserne er jo til at tænke i. Det er i pauserne billederne dannes - og løsningerne viser sig.

For tænkeren har samtalen en værdi i forhold til de beslutninger, han eller hun skal tage. En samtale er en indsamling af fakta, der skal bruges i en tænke- eller beslutningsproces. Og det skal ikke gå for hurtigt, der skal tid til – i respekt for den tankeproces, der er sat i gang. Et spørgsmål til en tænker vil blive besvaret med - allerførst - stilhed. Når tankerne er på plads i hovedet, vil svaret komme, ikke før.

Talere - når I står overfor en tænker:
Set fra talernes synspunkt kan det være højst forvirrende at tænkere holder lange pauser. For talerene er det vigtigste af alt at huske at holde mund et stykke tid. For man er nødt til at give en tænker den tid, tanker tager; svaret er med bestemthed ventetiden værd. Står du overfor en tænker, så sørg for at tale i korte sætninger med gode faktuelle beskeder. Vil du fritte en tænker for gode ideer eller løsningsmodeller, så stil korte, præcise spørgsmål som ”Hvilken løsning vil du foreslå?” Og…… vent så på svaret.

Det værste man kan gøre overfor en tænker er at afbryde tankeprocessen. Bryder du ind i en tankeproces med et uddybende spørgsmål, vil det bare tage længere tid inden svaret kommer - nu på begge spørgsmål.

Og lad for himlens skyld være med at tolke stilheden som manglende interesse. Den skal nok komme, når dit budskab er ordentligt forklaret - og forstået.

Tænkere - når I står overfor en taler
En stor ordstrøm fra en taler kan være svær at sortere i. Der kommer væsentlige og uvæsentlige sager mellem hinanden. Mens du skaber dig overblikket over den sag, der er blevet fremlagt for dig, er det vigtigt, at du skaber dig rum til lige at spekulere. Det gør du ved at forsikre taleren om at der ikke er noget i vejen, at stilheden ikke er farlig. Hav nogle små sætninger på lager:

"Lad mig lige overveje to sekunder..." (Så ved tænkeren, at du er stille fordi du overvejer sagen - ikke fordi du keder dig.)

"Jeg forstår hvad du mener..." (Så ved tænkeren, at du har hørt efter.)

Stil gerne spørgsmål, der giver dig korte svar: "Hvad er det væsentligste argument for...." Eller "Hvis du skulle sætte to ord på denne sag, hvad kunne de så være?"

Men husk også at give plads til at taleren kan lukke ord ud. Mind dig selv om at, for taleren, er det at tale en proces - han tænker og udvikler på ide og sit budskab, mens han taler.

God fornøjelse med at tænke - og tale. Og husk at lytte.... men det er en helt anden sag.

Du er i øvrigt velkommen til at kopiere denne side og sende dem rundt før næste møde. Husk dog at hilse fra Christina Høyer, ZFOKUS.

< Tilbage

print