Ros er arbejdsdagens brændstof -
det er gratis og forurener ikke

v/ Christina Høyer, ZFOKUS

Hvor mange har du rost i dag? Sagt et anerkendende ord? Bemærket en positiv forandring eller videregivet en bemærkning, du hørte om en kollega tidligere på dagen?

Mit gæt er - for få. En god målestok er, om du selv synes du har fået brændstof i dag og om menneskerne omkring dig har lagt mærke til den forskel du gør i deres hverdag. Sagen er den, at det har de formodentlig. Men de har glemt at give den videre, præcis ligesom dig selv.

Synes du, at du får få lidt ros? Så gå i gang med at opdrage menneskerne omkring dig til at rose noget mere.
Det gør du bedst ved selv at gå forrest.

Start med at huske at sende al ros videre: Hører du en fordelagtig ting om en kollega ude i byen, så husk at gå forbi hans/hendes bord og giv den videre. ”Jeg mødte en af dine kunder i dag, Laila, hun sagde, at det altid er en fornøjelse at få besøg af dig. Du løfter dagen, sagde hun.”

Det er sjovere at blive rost for noget, man har gjort, end for at være sådan, som man er: I stedet for ”Du er altid så velklædt! Så sig: ”Den jakke, du har valgt i dag, er et fantastisk farve”.
I stedet for: ” Altid velforberedt og flink mod kunderne” så sig: ”Den sure kunde, du der talte med for et øjeblik siden – hvor var det flot, at du fik ham til at gå glad herfra igen.”

Ros kan også være en måde at lære lidt nyt selv: ”Jeg synes, dine dagsordner til vores møder altid er så godt sammensat. Hvilke tanker gør du dig, når du planlægger vores møder?”

Ros kan som regel formuleres stærkere: I stedet for at sige ”Du er en fantastisk klasselærer for børnene”, så løft bemærkningen ved at være mere specifik: ”Du er en fantastisk klasselærer for børnene. Anders siger, at du altid er god at gribe ind før de små problemer blandt børnene vokser sig store.”

Ros skal være professionelt og relevant: Blandt kollegerne er det især bemærkninger omkring jeres arbejdsmæssige fællesskab, der skal tælle. Det er måske nemmere at sige ”Flot klipning, Lise” Men absolut mere relevant med: ”Virkelige nyttige links, du havde koblet på faktaboksen til den nye artikel.”

Ros træder i stedet for "kvikke" bemærkninger: På rigtig mange af de arbejdspladser, jeg besøger, er kvikke bemærkninger og sarkasme trådt i stedet for anerkendelse: ”Jamen, jeg siger da næste dagligt til Gitte, at det klarer hun da heldigvis bedre end den gang hun spildte kaffe ud over vores største kunde.” Eller: ”Endnu en dag uden parkeringsbøder, Peter.” (blink, blink)
Egentlig er den slags bemærkninger venskabeligt ment, og bliver modtaget i den ånd. Men der er nu altså mere brændstof at hente i: ”Jensen A/S siger, at de aldrig vi handle hos andre end dig, Gitte”. Eller: ”Fantastisk, at du altid kan finde ledige parkeringspladser, når du besøger kunderne inde i midtbyen, Peter.”

Ros kan være en øvelse i at finde nye gode ting at sige om andre mennesker. Min mor siger, at der jo altid er noget godt at sige om ethvert menneske. Hvorfor så ikke huske se det, og sige det videre: ”Hvor passer du dog dine blomster godt. Din vindueskarm er en lille have.”

Ros er et ledelsesredskab: Vær åben og velformuleret omkring de succeskriterier du og dine samarbejdspartnere arbejder efter. Glem alt om at hun gør da bare, hvad hun bliver betalt for/bedt om. Adfærd, der roses, fører til mere af samme adfærd, så sørg for at anerkende, når noget er i mål, eller når noget ser ud til at gå efter planen: ”Det var lige præcis sådan her, vi havde forestillet os, at projekter skulle køre, Jesper.”

Ros skal modtages med tak – og så ikke så meget mere: ”Jeg er god til at rose, men elendig til at modtage den selv”, siger rigtig mange til mig. Jeg tror, det handler om at du skal vænne sig til at nyde den ros, du får og lad være med at nedgøre den med et ” Narj, det var da de andre der var helt fantastiske” eller med et ”Nå, det er da ikke noget særligt”. Det nemmeste, når man selv bliver rost, er at sige ”Tak - det er jeg glad for at høre” eller ”Tak, det var også et område, hvor jeg gerne ville gøre en forskel.” Eller måske ”Tak, jeg var del af en god gruppe”.

Tag skulderklappet og lad det være lidt brændstof på din dag. Der er nemlig en pointe i at du skal være nem at rose – får så får du nemlig mere ros.

Synes du det lyder hult, når du roser? Du er bare ude af træning med at give og modtage ros.

Hvis du sørger for


så kan det ikke gå galt!

Du er velkommen til at sende de gode råd videre. Husk bare at hilse fra Christina Høyer, ZFOKUS

< Tilbage

print