Kroppen siger det meste - også dine hemmeligheder
v/Christina Høyer
Kroppen fortæller sin egen historie – den lyver ikke. Så hvad gør man, når man nu gerne vil virke overbevisende, men er rystende nervøs? Eller når man nu gerne vil være åben og imødekommende, men er skrækkelig genert ved situationen?
Det er svært at skjule usikkerhed, nervøsitet og overlegenhed. Kroppen udsender signalerne og signalerne bliver modtaget og analyseret på den anden side af bordet – nogle gange fuldstændig ubevidst af tilhørerne.
Problemet er ikke stort, hvis dit kropssprog udsender samme signaler som det, du siger. Der opstår først problemer, hvis du med dine ord siger, at du virkelig har glædet dig til denne samtale, samtidig med at dine øjne flakker og hænderne famler nervøst ved din kuglepen. Så er der uoverensstemmelse mellem signalerne. Dine tilhørere vil tænke, at du er nervøs. Og alt efter hvem de er, vil de finde deres egen forklaring på, hvorfor du er nervøs. Er din sag dårlig? Er du uforberedt? Er du bange for dem? Er du genert?
Få signalerne til at stemme overens
Der er intet i vejen med at være nervøs. Men set i kommunikationsmæssig sammenhæng, hvor du gerne vil have så mange klare signaler og så meget gennemslagskraft som muligt, er det vigtigt, at der ikke er støj på linjen.
Så det handler om at få ensartethed i de signaler, du sender. Gør du det, vil dine tilhørere ikke sidde og bruge energi på at afkode dig. Det interessante er, at det kan være nemmere at rette ordene ind efter kroppen, end at få kroppen til at sende de rigtige signaler.
Sig sandheden – det skaber sympati
Det er en ærlig sag at være nervøs, når man skal tage ordet. Langt de fleste mennesker er det – mange er bare gode til at skjule det. Det, der er vigtigt at vide, er at det ikke nødvendigvis er negativt at udvise nervøsitet. En mødedeltager, der ser på en taler hvis hænder ryster, tænker "Jeg ville også være nervøs, hvis jeg stod deroppe". Eller hun tænker, at denne sag betyder meget for dig, siden du overvinder din nervøsitet og alligevel står der". Nervøsitetssignalerne bliver dermed vendt til noget positivt.
Denne virkning kan du forstærke ved at fortælle at du er nervøs: ”Jeg er ikke typen, der synes at det er morsomt at tage ordet. Men denne sag er vigtig. Så her står jeg.” Eller: ”Jeg har glædet mig til denne jobsamtale, men jeg er også spændt, for det er et job, jeg mægtig gerne vil have.” Træd ikke rundt i det, nævn det bare én gang.
Læs dine signaler – eller bed andre om det
Nervøsitet føles værst indefra. Du kan være sikker på, at selvom du er overbevist om at du virker meget nervøs, vil dine tilhørere ikke opfange nær så mange signaler, som du synes, du udsender.
Har du holdt et oplæg på et møde, er det en god ide at få feedback fra en eller flere af tilhørerne, du har tillid til. Husk at spørge dem på professionel vis, så du får et ærligt svar: ”Jeg vil gerne arbejde med at få kropssprog og ord til at stemme overens, når jeg tager ordet. Hvad lagde du mærke til?”
Arbejd bevidst med dit kropssprog
Første trin er at kende sine signaler: Nogle mennesker ryster på hænderne, andre sludrer i teksten, mange har urolige ben – og endnu flere får tør hals. Når du har opdaget de signaler, du udsender, så beslut dig for, at bearbejde dem en efter en.
Det kræver lidt planlægning og konkret arbejde:
- Den tørre hals kan i første omgang ordnes med en slurk vand. Den lille pause, du tager for at drikke, giver også lidt ro i dit hoved.
- Ryster du på hænderne, så find et sted at lægge dem, f.eks. på bordet foran dig. Står du op, så skal hænderne måske holde om talerstolen eller om en stoleryg.
- Snubler du i teksten, så tal langsommere. Hold pauser mellem dine afsnit, så du får tid til at fokusere på det næste budskab du skal af med – og husk at tage det med et smil, når du lave en sproglig brøler. Det gør vi alle af og til.
Overlegenhed – det er en fælde
Nogle mennesker skjuler en nervøsitet ved at virke unaturligt sikre i deres sag. Deres retorik indeholder bemærkninger som ” Man kan jo siger sig selv, at…”, ” Det er indlysende, at…”, ”Som ekspert, ved jeg at…”. Og deres kropsprog bliver som en mafiaboss hentet lige ud af en film: Man fylder meget i rummet og løfter måske hagen for at kigge ned på folk. Vær opmærksom på, at et oppumpet kropssprog kan skabe antipati, eller få folk til at tænke, at du virker utroværdig.
Fokuser i stedet på din glæde, entusiasme og fornemmelse for at den sag, du taler om er vigtig - ikke alene for dig men også for resten af det hold, du taler til. Entusiasme smitter. Og giver sympati.
Først og fremmest: Tal med kroppen til din krop
Vil du arbejde med nervøsitet og kropssprog er et godt princip, at det er ikke din hjerne, der skal tale til din krop. Du kan ikke med tankens kraft beordre din krop til at sænke hjerterytmen, få tankerne til at ræse lidt langsommere og hænderne til at stoppe med at ryste. Den eneste måde, du kan få kroppen til at reagere er at tale kroppens sprog: Træk vejret i langsomme dybe vejrtrækninger, helt ned i maven. Luk øjnene et øjeblik inden du går ind og nyd mørket. Fokuser på det positive udkomme af det møde/det foredrag du skal ind og holde. Hold fokus på den glæde, du gerne vil opleve, når du er kommet godt igennem. Smil for dig selv – og træk vejret dybt igen.
Smilet, vejrtrækningen og mørket bag de lukkede øjne er kroppens eget sprog. Den skal nok fange signalerne og slappe af.
Er det stadig svært? Jerry Seinfeld har sagt det på denne måde:
"Ifølge de fleste undersøgelser er det, folk frygter mest, at rejse sig op i en stor forsamling og holde tale. På andenpladsen kommer døden."
Send gerne disse råd videre – husk bare at hilse fra Christina S. Høyer, ZFOKUS.
