Hvilke indtryk vil du gøre på dine tilhørere?

v/ Christina Høyer, ZFOKUS

Når du taler til og med andre mennesker, efterlader du to typer indtryk hos dem: Du huskes for de informationer, du har givet – og du huskes for det indtryk du har efterladt som person. Rigtig mange mennesker arbejder intensivt med at forbedre informations-siden, men tager ikke rigtig fat i den anden side. Det er synd, for dine chancer for at blive forstået og husket, forstørres væsentligt, hvis du arbejder med at være lige stærk til at få såvel faglig respekt som sympati som person.

Står du foran en blandet flok mennesker, vil halvdelen være tilbøjelige til at lade sig overbevise alene af den fakta du fortæller om, og de argumenter, du kan fremføre. Den anden halvdel vil først lade sig overbevise, når de har forbundet sig følelsesmæssigt til dig som person.

De mennesker, jeg træner og møder på mine kurser, er typisk stærke på det ene af felterne og har ambitioner om at få mere gennemslagskraft på det andet felt.

Her er nogle tips til, hvordan du kan arbejde med at tydeliggøre det indtryk, du giver af din personlighed og dit engagement:

Beslut dig for hvilken fornemmelse, dine tilhørere skal have, når de går ud af døren
Skal de være interesserede? Skal de være parat til at tage fat? Skal de huske dig med faglig respekt? Skal de være underholdte og positive? Skær det ned, så du kan sætte to-tre ord på hvad de skal synes om dig og om den sag, du fortæller om, når du er færdig med at tale.

Eksempelvis: De skal synes, at jeg er en rar og tilgængelig regnskabschef, der er nem at tale med.
Eller de skal være inspirerede og have lyst til at tage fat på at løse problemerne med det samme.

Skriv det ned øverst på dit talepapir – og mind dig selv om din målsætning inden du går i gang. Dit kropssprog, din mimik og dit ordvalg vil automatisk blive påvirket af dine ambitioner om at gøre et bestemt indtryk.

Sørg for at krop og ord siger det samme
Kropssprog: Det går ikke at sige: ”Jeg er åben for alle jeres ideer” – og så ligne en knudemand i ansigt og krop. De duer heller ikke at sige ”Jeg har glædet mig til at tage ansvar for denne opgave” – mens du fedter med papirerne og øjnene flakker. Et åbent sind og et åbent kropssprog følges ad. Øv dig foran spejlet. Se dig selv i øjnene.

Øjenkontakt: Det går ikke at sige ”Jeg har indflydelse på jeres hverdag” eller ”Der er en sag, som jeg gerne vil have I interesserer jer for” og så ikke turde fange øjnene på hele salen. Det er vigtigt at hele salen føler sig set og hørt. Kig roligt rundt – se flere af deltagerne i øjnene et par sekunder i løbet af din taletid. Kig både på mennesker, der er tæt på dig og de, der sidder længere fra.

Ansigt: Det går ikke at sige: ”Jeg vil gerne i kontakt med jer” – og så ikke smile. Et velvalgt smil er godt – og åbner tilhørerne op. Smil er især gode, når man har tid til at give dem. Læg en to-fire sekunders pause ind og kig rundt, mens du smiler. Vær ikke bange for at du bliver for koreograferet eller for kunstig – kast dig ud i det.

Talehastighed: Det går ikke at sige: ”Det er vigtigt at I forstår dette her” - og så jappe igennem stoffet. Mind dig selv om, at også her er pauserne i din talestrøm vigtige. Brug dem til at checke om både du og dine tilhørere er med. Det kan du se, hvis du kigger på dem. Bliver du ramt af tvivl, så spørg dem:” Er I med? / Er dette forklaret, så I kunne forstå det?”

Hav check på detaljerne
Skal du give eksempler, så sikr dig, at de er korrekte. Talmateriale, statistik og citater skal kunne stå for en nøjere granskning. Du skal også have check på, fra hvilke kilder, materialet stammer. Har du ikke let ved at huske den slags, så sørg for at have det skrevet ned på dine talekort, så du kan støtte dig til dem. Der er også den bonus-fordel, at når du har styr på dit stof, vil du have mere overskud til at sætte dig selv i spil.

Arbejd bevidst med dine svage sider
Det er et farvand af sympati for ens person og respekt for det du ved, som du navigerer i, når du tager ordet. Begge dele skal med. Hop på båden og stil dig ved roret. Hav ambitioner om at forbedre dig der, hvor du er svagest.

Send gerne disse råd videre – husk bare at hilse fra Christina S. Høyer, ZFOKUS.

< Tilbage

print