Hvem ser du på når du taler?
v/ Christina Høyer, ZFOKUS
En del af de signaler, der er med til at understrege din gennemslagskraft, ligger i blikretning og kropssprog. I denne artikel vil det specifikt handle om de signaler, der ligger i hvor du kigger hen, og hvordan du gør det.
Helt grundlæggede viser dit blik forsamlingen, hvem du koncentrerer dig om – og dermed indirekte hvem i forsamlingen, der betyder noget for dig. Du skal dermed være klar over, hvilke signaler du ønsker at sende: Skal du markere, at der er en del af de mennesker, du taler til, der er centrale for dig at overbevise eller gøre indtryk på, eller skal du være demokratisk og favne alle foran dig.
Du har sikkert oplevet mennesker, der på møder ofte lader blikket vandre op omkring chefens ansigt, formodentlig for at checke om de sagte ord falder i god jord. De andre deltagere i mødet vil fornemme, at det er chefen, der er den vigtigste person at overbevise – og vil samtidig se det som en svaghed ved taleren, at han søger anerkendelse hos lederen mange gange undervejs.
Har du lyst til at se folk i øjnene?
Jeg har haft et par personer inde til enetimer, der har haft decideret svært ved at se mennesker i øjnene. De bryder sig ikke om de intimitet, der ligger i at fange og fastholde et andet menneskes blik. ”Det går fint med konen, med mine forældre og mine børn – dem kan jeg sagtens klare den tæthed, det er at have øjenkontakt. Men alle andre, hvad enten det er gamle kolleger eller nye bekendtskaber, ser jeg ikke i øjnene mere end få sekunder ad gangen, så ser jeg væk”, fortalte Steen, en af eleverne. ”Det irriterer mig, fordi jeg virker mere genert og nervøs end jeg er. Jeg vil gerne have noget gennemslagskraft.” Sammen blev vi enige om at prøve en række øvelser, for Steen ville gerne bryde den dårlige vane og øve sig i at få tættere kontakt med enkeltpersoner og grupper, når han talte med dem.
Har du svært ved at se fremmede mennesker i øjnene, kan du beslutte dig for at øve dig ved familiesammenkomster og andre uformelle møder. Fang en persons øjne og lad blikket hvile lidt længere, end du har lyst til. Smil af og til. Smilet løsner op, både hos dig selv og den, du taler med.
Taler du til en gruppe mennesker, der er mere end 1-2 meter fra dig er det værd at vide, at du kan ”nøjes” med at kigge mennesker i panden lige over næsen, og de vil have den klare fornemmelse, at de har øjenkontakt med dig.
Leg med at henvende dig til forskellige grupper undervejs
En vekslen mellem at fange enkeltpersoners øjne og at kigge ud på gruppen (eller dele af den) som helhed virker godt.
Du udstråler sikkerhed og personlig styrke, hvis du kan se dit publikum i øjnene og lade blikket vandre i et roligt tempo.
Blikfordelingen skal være demokratisk; de, du er sammen med, vil forvente, at du fordeler din opmærksomhed ligeligt til alle i salen. Men du kan sagtens bruge som virkemidler at henvende dig til enkeltpersoner eller udvalgte grupper undervejs. Her er et par eksempler:
- Tal en kort stund til en enkelt tilhører i lokalet – f.eks. mens du bruger vedkommende som eksempel på en problemstilling. Lad derefter blikket vandre, så du har kontakt til alle; kig så rundt i hele lokalet for at samle alle op igen.
- Tal et stykke tid med blikket rettet mod de mennesker, der sidder længst væk. Sørg for at det er tydeligt, at lige nu er det dem, på de bagerste rækker, der har din opmærksomhed: Ret dig op og lad blikke søge detaljer ved dem, der sidder længst væk. Skift derefter til at tage mellemgruppen og derefter de mennesker, der er tættest på dig.
- Hvis der i lokalet sidder betydningsfulde mennesker, som du er nødt til koncentrere dig om at overbevise, kan du være nødt til at til tale til dem, som om det kun var jer, der var til stede i rummet. En sådant passage skal du følge op med et tydeligt skift, så du får resten af forsamlingen med ind i din opmærksomhed bagefter. Gerne med en bemærkning af typen ”Det gælder jo os alle… ”eller ”Det har andre sikkert spurgt sig selv om…”.
Sørg for, at du har en rolig hastighed på dine skift i blikretninger. Øjnene skal ikke flakke rundt i forsamlingen.
Blik og smil hænger sammen
At stirre et andet menneske længe i øjnene er et signal om dominans, præcist som i dyreverdenen. Den menneskelige måde at bløde en sådan situation op på er at smile. Den lille pakke, der hedder: Jeg fanger dit blik, holder det lidt - og smiler, er som dit personlige visitkort, afgivet usagt i kropssprog: ”Jeg har lagt mærke til dig – og jeg kan godt lide dig.”
Hvor ofte du vil bruge smilet undervejs, mens du taler, kan planlægges af dig, helt bevidst. Smilet løsner og blødgør dig. Er du meget faglig og tør i din fremtræden, skulle du måske huske at skrive ”Smil – for pokker!” ind et par gange undervejs i talekortene. Et naturligt sted er, hvor du i forvejen er imødekommende og opfordrer til samarbejde eller forståelse.
Hvis du derimod har brug for at styrke og understrege den faglige respekt, du gerne vil have fra tilhørerne, skal du spare på smilene.
Send gerne disse råd videre – husk bare at hilse fra Christina S. Høyer, ZFOKUS
