Gode samtaler bygger på at man kan lytte og tage ansvaret for at samtalen bliver god. Her er en række forskellige bøger at blive klog af - fra assertionsteknik over appreciative inquiry til coaching.
Anne Dickson: Og jeg mener hvad jeg siger
En gammel svinger af en bog. Udgivet i 1982. Men stadig en virkelig god indgang til assertionsteknik. Målgruppen for bogen er kvinder, der gerne vil have mere respekt og forståelse fra omgivelserne. Løsningen er, at man lærer signe egne grænser at kende - og at de bliver vant til at melde klart ud.
Deborah Tannen: Kvindesnak og mands tale
Dit sprog afslører dit køn. Bliv bevidst om forskellene mellem hvordan kvinder og mænd kommunikerer - du kan helt sikkert bruge det, næste gang du skal føre en samtale med en af det modsatte køn. Udsolgt fra forlaget - fås antikvarisk - eller lånes på bibioteket.
Allan og Barbara Pease: Hvorfor mænd ikke hører efter og kvinder ikke kan læse kort
Udgive første gang i 1999, men både morsom og fantastisk lærerig. Selvom de trækker nogle nemme pointer hjem, gør de det på et seriøst grundlag. Vil du gerne forstå hvorfor din ægtefælle eller din kollega gør som de gør, så start her.
Allan og Barbara Pease: Hvorfor mænd ingenting fatter og kvinder altid mangler sko
Peasernes bog nummer to er ikke helt så vellykket som første bog, men stadig med masser af interessante forklaringer om samtaler og samliv.
Sofia Manning : Coaching. Det handler om at stille de rigtige spørgsmål
Udgivet i foråret 2004, er det en af de nyeste danske bøger om coaching, jeg er stødt på. Giver en god, praktisk introduktion til det at coache - og giver et indtryk af, hvad det er at blive coachet. Hurtigt læst. Den er tænkt som en kvik introduktion, og det er, hvad den er.
James Flaherty: Coaching. At udvikle kompetencer
Den videnskabelige tilgang til coaching kan man finde i denne bog - hvor hvert kapitel har sin egen litteraturliste, men henvisninger til alt fra Stephen Hawkins til Habermas. Sætter coaching i perspektiv. - udsolget fra forlaget . Lån den på biblioteket. Fås også på engelsk
Jens Hansen: Kunsten af coache
Om coaching i sportens verden - set fra trænerens synspunkt. Men ser man parallellerne til andre erhverv - musikere og skuespillere skal f.eks. også præstere her og nu. Kan den sagtens bruges som inspiration. Meget lavpraktisk i sin tilgang.
- udsolget fra forlaget . Lån den på biblioteket.
Sue Annis Hammond: The Thin Book of Appreciative Inquiry
Hvis du undrer dig over hvad dette AI, som alle taler om, er - så giver denne bog dig på 60 sider en god indføring i spørgeteknik, underliggende antagelser og teknikken med at tage udgangspunkt i det, der fungerer godt. Simpelt, egentligt, men effektivt.
Irena Damgaard og Helle Nørlykke: Den personlige samtale
Hvordan griber man det an, når man som professionel taler med en klient, en pårørende eller en patient? Bogen her giver et bud og kommer godt omkring mange af de fælder og faresignaler, man skal være opmærksom på. Det handler om, hvad der sker i hovedet på mennesker på begge sider af bordet. Og det handler om at kende sig selv og kunne sige fra.
Rick Brinkmann: Besværlige mennesker
Et instruktivt lille hæfte fra forlaget Libris. Heri bliver man introduceret for 10 typer dårlig adfærd, som man kan støde på, når man skal kommunikere og samarbejde med andre mennesker. Hver adfærd bliver først forklaret: hvad er hensigten bag adfærden? Og så kommer en række gode tips til hvordan man reagere mest fornuftigt.